Hvis Kolding kommunes administration eller organisation var en lagkage i den Store Bagedyst, så ville det være et forsøg på et kæmpe mesterbagere, hvor lagkagen havde multi-mange lag og forskellige smage – men dommerne vill desværre nok ikke give et superkarakter på hverken snit eller smagsoplevelse.

Der er simpelthen for mange lag i organisationen og der bruges alt for mange eksterne konsulenter fra udenfor kommunegrænsen. Der er alt for mange smagsoplevelser, og de harmonerer ikke.
Sagt på ordsprogs-dansk, så er der alt for mange kokke, der fordærver maden. Jeg tænker, der uden den store effekt-forringelse kunne skæres en del lag væk og spares lidt på kagecremen mellem lagene – hvis man blot for smagene fra de forskellige lag til at harmonere og supplere hinanden.

Når en borger bringer en undren, en opgave, en sag, en klage eller lignende ind i den kommunale forvaltning, støder borgeren ofte på rådvilde medarbejdere, der ikke kan træffe afgørelser, og skal sende sagen opad i systemerne. Selvfølgelig er der også steder hvor det kører fint – men set over den store helhed, så er der voldsomt mange ansatte i administrationen, der ikke har direkte berøring med hverken direktion eller medarbejdere på gulvet. Der kan være op til 4-5 lag op gennem systemet for at få truffet en afgørelse, og hvis der lige skal eksterne konsulenter ind over, så kører toget hurtigt af skinnerne og serviceniveauet går fra plus til minus.

Der burde ikke være mere end MAX 4 lag fra borger til direktion – og cremen mellem lagene bestå af interne medarbejdere i Kolding kommune.
Vi burde i en kommune af Koldings størrelse sætte en ære og stolthed i, selv at kunne klare driften og opgaverne. Hvis ikke vi er dygtige nok, er det fordi vi ikke gør os umage nok og har fokus på grundighed i service og opgaveløsning.

Og som en rigtig kage, så skærer man altid ud fra toppen af, og sørger for at snittet får kagestykket til at stå skarpt.
Mit take på en kage er simpel af udseende men smagene harmonerer og snittet står skarpt. Det er ikke en 7 lags kage, pyntet med alle mulige frontfigurer og ikke sammenhængende i hverken snit eller smag.

Der er brug for en god konditor der formår at lave gode basic kager med god smag. Eller med andre ord – en der tør gøre noget anderledes, stå frem og pege indad i organisationen, hvis der er plads til forbedring. En der har forkus på borgernes smagsoplevelser…


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *