Hvis du til kommunalvalget 2025 ikke rigtigt har tænkt dig at stemme på nogen, så er her en lille opfordring. Der kan være mange gode grunde til, man ikke gider bruge sin stemmeret til et kommunalvalg – de typiske grunde er:
– det går sku egentlig godt nok ligegyldigt hvem der bestemmer
– de kan ikke finde ud af det under alle omstændigheder
– hvad får jeg ud af det i den sidste ende?
Her er et par overskrifter til, hvorfor en stemme på mig 100% sørger for at bringe dig og dine synspunkter med ind i byrådssalen. Vi kan ikke alle være enige og vi kan heller ikke alle have ret – men vi har alle ret til at blive hørt.
Hvis ikke man gør sin stemme tællende, frasiger man sig retten til at være uenig. Derfor taler jeg gerne din sag.
1. Gør en forskel for din by
Selvom det kan føles som om, din stemme ikke betyder noget, kan den faktisk gøre en stor forskel. Ved at stemme på mig, kan du være med til at sikre, at Kolding udvikler sig på en måde, der både fremmer vækst og beskytter vores miljø. Din stemme kan være med til at skabe en bæredygtig fremtid for vores by.
2. Støt et stærkt lokalsamfund
Din stemme er vigtig for at styrke vores lokalsamfund. Jeg vil energisk og jordbunden arbejde for at give dig som borger i Kolding kommune mere frihed og ansvar, så vi sammen kan skabe en by, hvor alle har mulighed for at blive hørt og deltage aktivt. Ved at stemme, kan du være med til at sikre, at Kolding forbliver et sted, hvor fællesskabet trives.
3. Praktiske løsninger på hverdagens udfordringer
Selvom politik kan virke fjernt, handler det i sidste ende om at finde løsninger på de udfordringer, vi møder i hverdagen. Jeg vil fokusere på pragmatiske løsninger, der gør en reel forskel for borgerne i Kolding – det vil sige løsninger der ikke ligger i enten den røde eller den blå grøft, men har sit liv inde midt i cirken, hvor jeg vil arbejde med det bedste fra begge sider. Din stemme kan hjælpe med at sikre, at vi får fornuftige og balancerede beslutninger, der gavner os alle.
Slut med blokpolitik og personlige præstigeprojketer og higen efter at få sit nabn nævnt i den lokale presse – Stem på mig 🙂