Senior og ældre

Om du stadig er på arbejdsmarkedet i en god alder eller om du er gået på pension – så har du en stor stemme i både Kolding kommune og hos mig.

Alle har ret til tryghed og omsorg i hverdagen. Og mulighederne for et aktivt seniorliv. Det er ligegyldigt om det er i eget hjem, eller på ét af kommunens velfungerende plejehjem, seniorfællesskaber eller ældreboliger.

Som et led i den nationale dagsorden med et fokus på ældre, værdighed og frisættelse, så prioriterer jeg ældres velfærd, medbestemmelse og tryghed. Jeg vil arbejde med at sikre der er tilstrækkelige ressourcer til hjemmepleje og plejehjem, så alle ældre kan få den omsorg og støtte, de har brug for. Men også et generelt fokus på mulighederne i kommunen for den ældre generation – aktivitetshuse er et klart krav, med mulighederne for socialt samværd og relationsdannelse. Jeg vil arbejde for en kommune, der sætter din trivsel i centrum og vil arbejde for de bedst mulige rammer for et godt og givtigt seniorliv. Din livserfaring skal bringes frem i lyset og spille en aktiv del af din og dine omgivelser.

Jeg tror på, at en aktiv livsstil og sociale aktiviteter er én af nøglerne til en værdig og udviklende alderdom. Som del af Moderaterne i Kolding kommune bakker jeg 100% op om aktivitetscentrene og vil investere i fritidstilbud og kulturelle aktiviteter, der giver ældre mulighed for at deltage i samfundet og nyde en aktiv hverdag.

Jeg vil arbejde for at forbedre sundhedstilbuddene for ældre – vi har allerede en masse gode og velfungerende tilbud, men vi vil sørge for, der er et kontinuerligt fokus på området.
Vi vil sikre nem adgang til lægehjælp og forebyggende sundhedsydelser, så du kan bevare et godt helbred og høj livskvalitet. Vi vil gerne står for, du bor i en kommune, der tager din sundhed alvorligt.

Mobilitet er vigtigt, når benene ikke længere løber og går så hurtigt som, da man var ung. Det er for mig vigtigt, man kan komme rundt i kommunen. Det er om man skal en tur til lægen, tandlægen, indkøb eller andet – så skal den offentlige trafik køre ordentligt og til tiden.

Selvom mange gerne gør en indsats for ældre-området i Kolding kommune, så har udviklingen stået stille på borgerinddragelsen. Tør du bryde din vanelige stemme og sende den i retning af én der vil mere end bare at snakke?
Stem på mig for at sikre et rigt og meningsfuldt liv for dig som senior i Kolding kommune. Der skal investeres i seniorområdet og din stemme er vigtig.

tilbage