Jeg kører ofte forbi de forskellige ungdomsuddannelser i Kolding og kan ikke lade være med at undre mig over netop én ting: De trafikale forhold og sikkerheden for de studerende der går på Koldings ungdomsuddannelser som f.eks. Munkensdam, Hansenberg, KG mv.

Jeg her selv en datter der her i 2025 afslutter 3G på Munkensdam og hun har fra dag 1 brokket sig over trafikken. Hun går frem og tilbage fra Kolding Syd og skal derfor krydse Tøndervej over for indkørslen til Munkensdam – sammen med en masse medstuderende, der ankommer med bus. Der sker ofte uheld for både gående og cyklister.

Nede i det større og nyanlagte kryds ved Sydbanegade/Vejlevej/Tøndervej sker der ligeledes mindre og/eller mere alvorlige uheld på ugentlig basis.
Munkensdam er ikke eneste ungdomsuddannelse med en voldsomt trafikeret vej uden sikker overgang. Trafikken af biler og studerende ved KG er ligeledes til den usikre side (dog er her etableret en tunnel). Ved Hansenberg er det også fri krydsning af trafikeret vej uden signaler eller dedikeret overgang.
En del steder i Kolding er der etableret fodgængerfelter med blink og skiltning – her skal bilerne stoppe for fodgængere (Brændkjærskolen, Aalykkeskolen, Bredgade osv.). Det fungerer til stor sikkerhed for fodgængere og trækkende cyklister og uden den helt store gene for billister.

Hvorfor er det der kun bliver etableret store lysreguleringer med fokus på at få biler til at glide gennem byen uden at have fokus på sikkerheden for de unge ved deres ungdomsuddannelser? Det var da et friskt spørgsmål at stille de ansvarlige i Kolding kommune. Jeg har forhørt mig rundt på de tre nævnte ungdomsuddannelser og det er et voldsomt brændbart emne og et klart ønske. Og man hører samtidig at uddannelsesinstitutionerne rent faktisk over længere tid har budt op til dialog med kommunen? Det gør jo bare ønsket endnu mere relevant.
Få nu forholdene gjort sikre på Munkensdam ved Tøndervej, Hansenberg ved Skovvangen og KG ved Skovvangen!

Skriv et svar